29 71 41 90 info@new-you.dk

Hypnoterapi

Hvad er hypnoterapi?

Hos New-You er hypnoterapi ikke blot samtaleterapi under hypnose. Hypnoterapi er brugen af målrettede og systematiske værktøjer, som er specielt udviklet til at bruge i hypnose. Hypnose er en tilstand, der effektivt kan bruges til at omprogrammere dårlige vaner og skabe positive forandringer i den menneskelige bevidsthed. Benyttes der samtidig hypnoterapi under hypnosen, vil det, som navnet antyder, være at arbejde terapeutisk med hypnosen. Denne metode går derfor et spadestik dybere end almindeligt hypnosearbejde.

Selvom du er i en dyb hypnose, er der dog ikke tale om kontroltab og en mystisk tilstand, hvor du er helt væk. Hypnosen virker derimod som en naturlig form for fokuseret opmærksomhed, der kombineres med hypnoterapiens stærke værktøjer og positive suggestioner for at give de bedste resultater.

Hvad er forskellen på en hypnoterapeut og en hypnotisør?

Det er vigtigt at understrege, at en hypnotisør og en hypnoterapeut ikke er det samme. Der er faktisk væsentlige forskelle i måden, der bliver arbejdet på. Helt kort fortalt er en hypnoterapeut en hypnotisør, der bruger terapeutiske værktøjer under hypnose. En hypnoterapeut har oftest en længere og mere dybdegående uddannelse bag sig, der giver terapeuten flere praktiske redskaber og dermed mulighed for at arbejde med bevidsthedens dybere planer.

En hypnoterapeut arbejder dermed i en dyb, hypnotisk tilstand, hvor han gør brug af målrettede teknikker, der kan give en længerevarende, positiv virkning. Hypnoterapeuten tager desuden udgangspunkt i den enkelte klients situation, og hver session starter derfor med en samtale, hvor terapeuten kortlægger problemets omfang og tjekker op på, hvor langt klienten er i processen. På den måde skabes de bedste forudsætninger for at komme til bunds i problemerne.

Der er dermed forskel på en hypnotisør og hypnoterapeut, og er du i tvivl om, hvad der bedst vil gavne dig, er du altid velkommen til at kontakte New-You for at få en eksperts syn på sagen.

Hypnoterapi kan hjælpe, når alt andet ikke virker

Hypnoseterapi var før i tiden en behandlingsform, som oftest blev sidste valg i rækken, når folk søgte hjælp. Det var typisk, fordi folk egentlig ikke vidste, hvad hypnoterapi var og måske ligefrem var bange for det. I dag ser mange hypnoterapi som et naturligt valg og en vej til at komme videre i livet på. Samtidig er der også rigtig mange, der oplever gode resultater med hypnoseterapi, hvilket er med til at gøre hypnoterapien til en mere populær behandlingsform.

Har du prøvet alt andet og er træt af ikke at være kommet videre, eller leder du efter en effektiv og hurtig metode til at slippe uhensigtsmæssig adfærd eller begrænsninger, så er hypnoterapi et rigtig godt valg.

Følelsesmæssige begrænsninger og uhensigtsmæssig adfærd handler altid om ubeviste mønstre, som du af en eller anden årsag har skabt, og som bliver aktiveret igen og igen. Disse mønstre vil blive ved med at eksistere, indtil de bliver brudt, og i værste tilfælde vil de blive værre eller sprede sig til andre områder af livet. Fordi disse mønstre er ubeviste og sætter sig som spændingsfelter eller ubehagelige følelser i kroppen, er disse praktisk talt umulige at slippe selv eller tale sig ud af.

Hypnoterapi giver mulighed for at dykke dybt ned i en problemstilling og opløse de ubeviste årsager til problemet. Dermed er hypnoterapi ikke kun symptombehandlende, men særligt velegnet til at tackle gamle, dårlige vaner og indgroede, uønskede adfærdsmønstre.

Som hypnoterapeut tror jeg på, at du selv indeholder løsningen til dine begrænsninger, fordi du selv har skabt dem og derfor har nøglen. Min fornemmeste opgave som hypnoterapeut er derfor at hjælpe dig med at skabe denne løsning indeni i dig selv.

Derfor bør du vælge hypnoseterapi

Går du rundt med et problem, der sætter begrænsninger for dig i din hverdag, kan hypnoseterapi hjælpe. Hos New-You på Vester Voldgade i København tilbyder vi professionel hypnoterapi til behandling af alt fra rygestop og stress til angst og fobier samt dårlige vaner.

På klinikken kan vi særligt hjælpe med:

  • Angst/fobier – flyskræk, jalousi, nåleskræk, klaustrofobi, socialfobi, bilkørsel, edderkopper, tandlæger
  • Uro/frustration – nervøsitet, tristhed/modløshed, vrede, indre stress, tilgivelse, samlivsproblemer
  • Dårlige vaner/afhængigheder – neglebidning, rygestop, overspisning, kræsenhed, shopping problemer, sukkerafhængighed
  • Præstationsevner – sport, eksamen/prøver, talefremførelse, lederskab, skole, motivation, øget selvtillid/selvværd

Vi tilbyder desuden hypnoterapi til børn og unge fra 12 år, som døjer med samme problemstillinger som beskrevet ovenfor, eller som har problemer med mobning, sengevædning, sorg eller vægttab.

Metoden vi bruger er en systematisk tilgang til hypnoterapi, der skaber en genvej til det underbevidste sind, hvor der kan rettes op på negative tanke- og handlingsmønstre. Alle behandlinger tager naturligvis udgangspunkt i din situation, og vi lægger stor vægt på at guide dig sikkert igennem processen. Det er dig, der er i centrum i behandlingen.

Hypnoterapi i København – Sådan foregår det

Fordi hypnoterapi arbejder med de ubevidste årsager til din problemstilling, virker det hurtigt og målrettet, og betegnes derfor også som korttidsterapi. Men selvom hypnoterapi virker hurtigt, er det vigtigt at tage de sessioner der skal til, da det ligesom al andet terapi virker bedst og giver det bedste resultat i et forløb. Et forløb med hypnoterapi strækker sig typisk over 4 sessioner, men er afhængig af problemet og personen, der døjer med problemstillingen. Her kan du læse 7 vigtige grunde til at vælge hypnoseterapi i et forløb.

I videoen herunder kan du desuden se, hvordan en behandling med hypnoterapi i København forløber. Her får du vist et sammendrag af en session (30 min varighed), hvor John får sluppet en angst, der er skabt i barndommen. Vil du gerne se den fulde video kan du gøre det her.

Få hjælp til dit problem med hypnoterapi hos New-You i København

Benny fra New-You har over 12 års erfaring med hypnoseterapi og tusindvis af klient forløb bag sig. Han arbejder på fuld tid som professionel hypnoterapeut og underviser, hvilket sikrer dig, at du får en hypnoterapeut i særklasse, der har erfaringen og ønsket om at hjælpe dig videre.

Har du et problem, som du ønsker hypnoseterapi behandling til, eller har du flere spørgsmål til hypnoterapi, er du mere end velkommen til at kontakte Kontakt Benny på tlf.: 29 71 41 90 eller mail: info@new-you.dk for at høre nærmere.

Trine Larsen
Fantastisk forløb med Hypnoterapi hos Benny!

Benny hjalp mig med at genfinde kærligheden til mig selv igen, da jeg var aller mest udkørt og træt af livet. Udover den fantastiske hjælp som jeg fik i forhold til mig selv og min tilstand, så hjalp Benny mig også af med en slem migrene som jeg ikke kunne komme af med.

John Wedberg
Jeg vil til enhver tid anbefale Benny Vadmand

Benny har været meget forstående og professionel. Jeg har fået en virkelig god hjælp til at komme videre og få løst nogle gåder gennem Hypnose/Terapi.

Jeg vil til enhver tid anbefale Benny Vadmand, hvis man har brug for hjælp.